Velkommen til en moderne VVS- og Energiinstallatør

Sådan vedligeholder du dine VVS komponenter

Håndvask og toilet

Sanitet som toilet, håndvask m.m. beholder bedst sin rene og blanke overflade ved rengøring ofte. Vi anbefaler at du 1 gang ugentligt rengøre med et rengøringsmiddel med syre, det kan være eddike eller citronsyre. Et rengøringsmiddel med en pH værdi fra 2 – 3.

Rengøringen udføres ved at påføre rengøringsmidlet på glasuren, lad midlet virke et par minutter, hvorefter porcelænet renses med en stiv børste eller svamp. 

Er der kraftige kalkbelægninger og misfarvninger, bør man lade rengøringsmidlet virke i længere tid af gangen, eller gentage behandlingen til det ønskede resultat.

Blandingsbatterier

Brug altid en blød klud og lidt mildt rengøringsmiddel til den daglige rengøring af blandingsbatteriet, tør efter med en tør klud for en blank overflade. Matte overflader lettere at holde pæne, da de ikke behøver så meget efterpolering, som den forkromede overflade.

Der må aldrig anvendes syreholdige rengøringsmidler, skurecreme, skuresvamp og kalkfjerner, dette kan skade overfladen. Kalk fjernes med eddike eller en let eddike opløsning (10%).

Det tilrådes at skrue tudens si (kaldet perlator) af jævnligt. Kalken i vandet vil gøre at den stopper til og så bliver strålerne hårdere og mere ujævnt. Læg sien i eddike eller kalkfjerner natten over. Resterende kalk fjernes med en blød børste.

Brusebad

Ved rengøring af dit brusebad forlænger du levetiden og her er det også at rengøre ofte med et almindeligt allround rengøringsmiddel samt en blød klud eller svamp. Anvend altid en gummiskraber efter hvert bad, og tør efter med en tør klud - så undgår du kalkaflejringer.

Baderumsmøbler

Størst mulig glæde af dine baderumsmøbler mange år ud i fremtiden, får du med den rette vedligeholdelse og pleje. 


Overfladen på skabene og lågerne rengøres og holdes fri for fedt. Bedst er det at tørre skabene af med en fugtig klud eller vaskeskind. Snavs fjernes med varmt vand, tilsat en lille smule opvaskemiddel eller brun sæbe. 

Tør med det samme efter med en tør klud. Det er især vigtigt at aftørringen med en tørre klud foregår på kanter og samlinger, da det ellers kan få finér og laminat til at slippe skabskorpus.

Baderumsmøbler bør ikke udsættes for direkte vandsprøjt, da vandsprøjt eller vand, som løber ned over møblet, med tiden får få laminatet/finéren til at boble op på kanter og i samlinger. Derfor bør møblerne altid holdes tørre og rene. 

Er møblerne placeret i nærheden af bruseniche eller badekar, er en tæt afskærmning mellem bruseniche/badekar nødvendig for eksempel i form af en brusevæg. Vigtigt så er et badeforhæng er ikke nok.

Køkkenvask

Køkkenvaske udsættes for mange påvirkninger og med daglig pleje kan du forhindre at overfladerne bliver grimme.

Køkkenvaske af rustfrit stål kan man nøjes med at tørre af med en tør klud efter brug. Kraftigere snavs kan fjernes med en grydesvamp og noget skuremiddel, dette vil med tiden gøre vasken mat, men dette kan poleres op igen med et rengøringsmiddel til rustfrit stål. 

Kalkrande fjerner du bedst, med varmt vand med eddike. Undgå støbejerns gryder og pander i vasken da det efterlader en rand af rust, hvis det er sket kan det slibes væk med slibepapir korn 220.

Kedler og varmeanlæg

De fleste huse opvarmes med et centralvarmeanlæg, der drives af fjernvarme eller af et gasfyr, der findes stadig ganske få oliefyr tilbage i vores område. Inden fyringssæsonen starter i oktober er det en god idé at tjekke både varmeanlægget, pumpe, evt. efterfylde vand og lufte ud samt radiatorerne og termostater og gulvvarmen, så du undgår problemer, når kulden sætter ind.

Eftersyn af fjernvarmeanlæg

Fjernvarmeanlæg kører normalt uden problemer, men det kan være en god idé at lave en aftale med Greve VVS om et årligt tjek af anlægget. Her kontrolleres det bl.a., om systemets frem og tilbageløbstemperatur er optimal, således at varmen udnyttes bedst muligt.

specialprodukter der er beregnet til at polere vasken op, så den fremstår i en ny og flottere udgave. Det kunne f.eks være Stål Fix fra Blanco, Sunshine fra Franke eller Star Clean fra Intra. Alternativt kan man anvende Wiener kalk som vil have samme effekt.​

Udsyring af Kedler

Mangler du tryk på dit vand? Så kan din installation være stoppet til med kalk, dette fjerner Greve VVS A/S ved at afsyre installationen. 

​Firma​

​Greve VVS A/S

CVR: 12525737​

​Adresse

Håndværkerbyen 20​

2670 Greve​​

​Kontakt